fredag den 7. marts 2014

Indledning

Vi har valgt emnet kropsidealer, fordi vi mener, at kropsidealerne påvirker samfundet på mange punkter, samt vores egen hverdag. Vi synes, det er et spændende emne, fordi der er så mange forskellige underemner at gå i dybden med, og vi  undrer os over, hvordan opfattelsen af en "perfekt" krop er blevet så ekstrem. 

Vi har lavet denne blog i håb om at flere folk vil blive opmærksomme på konsekvenserne ved de nuværende kropsidealer. I bloggen kan i læse om identitetsdannelse, hvor vi blandt andet har skrevet om Erik H. Eriksons teori, i kan også læse om de sociale mediers påvirkning på det senmoderne samfunds kropsidealer, selviscenesættelse hvor vi har stor fokus på udstilling i den virtuelle verden, vi har også opstillet et lovforslag, der omhandler billedredigering, og til sidst har vi løsninger samt vores holdninger.

Identitetsdannelse

Ungdomsperioden er den tid, hvor man for alvor sætter gang i identitetsdannelsen. Man frigør sig fra forældrene, opnår kognitive evner til at reflektere over sig selv og stiller grundlæggende spørgsmål til hvem man er, og hvem man gerne vil være.
  Ungdommen er en periode til identitetssøgen, og især i det senmoderne samfund, hvor unge mere end nogensinde er overladt til at skulle forme deres eget liv. De sociale rammer har også endnu mere indflydelse på identitetsdannelsen end tidligere, hvilket også lægger et pres på de unge, i form af at skulle leve op til deres egne og andres forventinger.
  En vigtig del af identiteten er kønsidentiteten, og netop den kommer i centrum i ungdomstiden. Unge forsøger at leve op til tidens kønsroller og kønsidealer. Især kønsidealer kan skabe mindreværdsfølelse og usikkerhed hos unge.
  De forandringer der sker med kroppen i ungdommen, kan også ryste den unges overensstemmelse med sin krop. De store variationer i den måde puberteten gennemløbes på, fører også ofte til sammenligninger med andre og kan gøre de unge usikre på, hvordan andre opfatter dem.

Vores generation bliver blandt andet kaldt zappegenerationen. Det kan skyldes, at mange mener, at vores generation er et produkt af den fri opdragelse. At vi er forvirrede, fordi vi aldrig har oplevet faste rammer. For os drejer det sig først og fremmest om at forholde sig til sine muligheder. Og ingen generation har haft som mange muligheder som vores. På en måde er vi en fri generation, vi har alle muligheder i verdenen. Omvendt er der så mange forventninger, vi skal leve op til, hvilket kan gøre at vi føler os tvunget til at gøre visse ting. 

Ifølge psykoanalytiker og udviklingspsykolog Erik H. Erikson er vores identitet i konstant udvikling og foregår hele livet igennem. Erikson mener, at ungdomstiden kan resultere i identitetsforvirring, hvis den unge ikke kan forbinde sin identitet fra barndommen, til de nye roller den unge får tilbudt i ungdomstiden.
   Erikson mener også at identitetsdannelsen er en proces, der forener individet med det sociale. Erikson skelner mellem jegidentitet og social identitet.

- Jegidentitet kan man kalde identitetens inderside. Den handler om at være i overensstemmelse med sig selv og sin krop og føle at man ikke forandrer sig som person, på trods af de forandringer der sker, både med ens omgivelser og ens krop. Det er en slags biografisk identitet, som sikrer os en sammenhæng gennem de omskiftelser og forandringer der sker med os i løbet af livet.
- Social identitet er identitetens yderside. Det handler om at være i overensstemmelse med andre, at tilhøre forskellige grupper eller at have roller, som man identificerer sig med og får sin sociale identitet igennem.
   Identitet er således både noget individuelt og noget socialt, men de to sider af identiteten kan ikke adskilles.

Erikson har lavet en model for individets udvikling, som han kalder for en psyko-social udviklingsmodel. Erikson bygger videre på den psykoanalystiske tradition, men med begrebet psyko-social ønsker Erikson at lægge mere vægt på den sociale del i stedet for den biologiske del  i identitetsdannelsen, i modsætning til Freud, som opfandt den psyko-seksuelle udviklingsmodel. I den pysko-seksuelle udviklingsmodel, har Freud lagt mere fokus på det biologiske i identitetsdannelsen. Det vil sige at Erikson i princippet bare har lavet en nyfortolkning af Freuds udviklingsmodel, han har altså bygget videre på Freuds model og hans teori tager stadig udgangspunkt i den psyko-seksuelle udviklingsmodel.

Samfundet har rigtig stor indflydelse på, hvordan vi udvikler os som mennesker. Især i ungdommen kan det være svært at tilpasse sig sin egen krop og samfundets forventninger, fordi der sker så mange forandringer med både kroppen, ens omgivelser og ens personlighed. Det er i ungdommen, man for alvor begynder, at skulle danne sin egen identitet, altså blive sin egen person. 

Tilhørsforhold



Tilhørsforhold betyder at være en del af en gruppe eller at høre til. For mange er tilhørsforhold noget af det vigtigste når vi snakker identitetsdannelse. Folk vil gerne være en del af en gruppe og passe ind, men samtidig vil de ikke passe for meget ind. Hvis man passer for meget ind, kan man hurtigt blive stemplet som kedelig. Det at man passer ind eller overhovedet ikke passer ind har kæmpe indflydelse på vores identitetsdannelse. Derudover er det ikke nok bare at passe ind. Man vil nemlig også gerne passe ind i den ”rigtige” arena. Man vil hellere sammenlignes med dem i det høje sociale hierarki end med dem i det lave sociale hierarki.

På de sociale medier har tilhørsforhold også en kæmpe rolle i forhold til selviscenesættelse. Man vil gerne passe ind på de sociale medier, men samtidig skille sig ud på den rigtige måde. Man kan nemlig også hurtigt skille sig ud på den forkerte måde. Derfor handler det altså om at finde en balance på de sociale medier, hvor man skiller sig ud på den rigtige måde, men stadig passer ind.

Tilhørsforhold handler også om at sammenligne sig med andre. Hvis man befinder sig i en gruppe, og passer ind, får man en form for bekræftelse, og man kan føle sig stabil. I hver social arena har man forskellig identitet. Man opfører sig anderledes med familien end man gør med vennerne. Dvs. den sociale identitet er knyttet til arenaen. Arenaen påvirker det man kalder ”faktisk” social identitet, som er ens egenskaber. Man kan både opnå nye egenskaber i arenaer samt få bekræftelse. ”Tilsyneladende” social identitet er det indtryk andre får af en i første omgang.

Vi ændrer os alt efter vores omgivelser. Vi er alle en del af forskellige arenaer, som vi skal prøve at indgå i. Det gælder for os om at passe ind, men ikke for meget, og vi skal i det hele taget finde en fin balance. Der er mange forskellige arenaer, som vi kan komme ind i, men vi vil heller ikke være i en hvilken som helst arena, da det kan være skadeligt for vores omdømme i andre sociale arenaer.

De sociale mediers påvirkning

De sociale medier har stor indflydelse på unges opfattelse af, hvad der er acceptabelt i det senmoderne samfund. I forhold til før i tiden er vi blevet mere opmærksomme på, hvad andre tænker om os - på et selvisk niveau. De sociale medier påvirker især unge, da vi stadig er i vores udviklingsfase og stadig er usikre på, om vi er gode nok.
    De sociale medier kan beskrives som en slags kædereaktion. Hvis én fra ens omgangskreds lægger et billede op af træning eller kaloriefrit mad, bliver man påvirket, og føler sig presset til at gøre det samme for ikke at blive set ned på.
   På de sociale medier opfordrer unge også hinanden til at tabe sig. Der er f.eks. sider for anoreksiramte unge, hvor de har et fællesskab, sender hinanden billeder og roser hinanden hvis de har tabt sig.
    De fleste unge har også et forbillede. En person de ser op til, og vil gøre alt for at komme til at ligne. Problemet er bare, at de sociale medier og generelt hjemmesider ikke viser realistiske billeder af de kendtes kroppe. Billederne som bliver offentliggjort er næsten altid redigeret. Piger der er tynde i forvejen bliver gjort endnu tyndere, de får en anden glød i huden og bliver i det hele taget gjort til en anden udgave af sig selv. Sådanne billeder viser kroppe, som er urealistiske og uopnåelige for alle. Dette er en af hovedårsagerne til lavt selvværd hos de unge. De stræber efter en "perfekt krop", som de aldrig vil opnå.






Det er klart at de sociale medier har fået kæmpe indflydelse på vores opfattelse af kropsidealer. Vi befinder os konstant på de sociale medier, og derfor bliver vi meget påvirket af hvad der bliver vist og skrevet. Ligesom reklamerne giver os troen på at vi vil få det perfekte liv, hvis man køber deres produkter, virker billeder af modeller på samme måde. De kan gøre brug af det såkaldte idolkneb, hvilket vil sige at produktet (deres kroppe) bliver fremvist af kendte, og vi får troen på at hvis også vi ser sådan ud, vil vi også få det perfekte liv. Modellerne udstråler selvsikkerhed og selvværd. Når man ser en reklame med en model, forestiller man sig, at hun har det perfekte liv, blandt andet fordi hun ser ”perfekt” ud. De 13 - 16 årige er i deres teenageår, og er let påvirkelige, da de er i deres udviklingsfase. Der findes seks livsstilsgrupper, og de unge kan placeres rimelig sikkert i nummer 5; trendisterne. Denne gruppe er med på det nyeste inde for livsstil (mode, mad og bolig). De går ufattelig meget op i hvad andre mennesker tænker om dem, og det er vigtigt for denne gruppe at blive anerkendt konstant. Alt i modeblade er perfekt opstillet, og vi vil gerne få vores liv til at kunne være en del af et modeblad. Vi føler os mest trygge, hvis vi føler og andre tænker at vores liv er ”perfekt”. 

Det er altså i princippet ikke de sociale medier, der er problemet men det er det fællesskab, der foregår på de sociale medier. Hvis ens venner følger strømmen, føler man sig presset og gør det samme. Man bliver rost og anerkendt for at følge strømmen. Som f.eks. på hjemmesider for anoreksiramte piger, hvor de opfordrer og roser hinanden hvis de har tabt sig. Det helt store problem ved de sociale medier er, at der bliver vist urealistiske billeder af forbillederne. Det gør at de unge kommer til at stræbe efter noget umuligt. Dette sker ikke kun på de sociale medier, men bliver også vist i reklamer og tv-programmer. Vi er midt i vores udviklingsfase og det gør at vi er meget letpåvirkelige. Derfor tror vi nærmest på alt hvad vi ser på de sociale medier og i fjernsynet.

Selviscenesættelse

Det at vi udstiller os selv på medierne, er også grundet vores narcissistiske træk. Narcissisme kan betegnes som at være forelsket i sig slev. Altså at være selvoptaget. Over facebook kan man gemme sig bag en skærm og derfor kan man udgive sig for at leve sundt og træne hver dag, mens man i virkeligheden ligger og spiser chips. Mange har behovet for at få opmærksomhed og være den folk ser op til. Man har selv forbilleder og ved at iscenesætte sig selv håber man på at blive et forbillede selv. Narcissismen er alle vegne. Reality-tv gør det værre ved at gøre almindelige mennesker kendte for at være kendte. Forældre hjælper til ved at klæde deres børn i bluser påtrykt ’prinsesse’ og ’supermodel’. Det gør narcissismen til en moderne folkesyge, der tærer på det sociale i samfundet og er med til at gøre os alle mere deprimerede og ensomme.

I gamle dage fulgte vi meget vores forældres uddannelser osv. I dag styrer vi selv vores identitet og vores fremtid. Vi prøver på at skabe en identitet over de sociale medier i stedet for at skabe os den, når vi er sammen med vores venner. 

Her ses et eksempel på udstilling på de sociale medier.

Narcissisme er en af hovedårsagerne til selviscenesættelse på de sociale medier. De unge gemmer sig bag skærmen, udgiver sig for at være en anden, og opnår opmærksomhed og anerkendelse. Dette kan skyldes at narcissisme er noget vi konstant møder i vores hverdag. Vi møder det i reality-tv og selv vores forældre opfordrer os til at blive narcissistiske. Et af hovedproblemerne er, at vi skaber vores identitet over nettet, og ikke når vi er sammen med vores venner.

Lovforslag

Vi har overvejet muligheden for at fremsige en lov, som skulle gå ud på at billedredigering ville blive forbudt i medier, såsom reklamer og på nettet. Vi tror at det efterhånden vil løsrive vores nuværende kropsideal, og give et mere realistisk billede af en normal krop. Så får unge piger nogle realistiske kroppe at se op til, og derved ikke behøver at bekymre sig så meget om at leve op til det uopnåelige. Derved vil pigerne kunne acceptere at deres krop ikke ser sådan ud:



Det ville mindske det sygelige kropsideal, som medierne har skabt.
   Modeller, som i forvejen er mere ”perfekt” end den normale kvinde, bliver udstillet som noget uopnåeligt. Vi vil gerne opnå den samme succes, som modellerne udstråler, men dette er umuligt, da kroppene i reklamer er totalt redigeret. 


Vi tror at dette kunne blive et vigtigt element i forebyggelsen mod mindreværdsfølelse. Vi vil kunne acceptere, at vi ikke ser perfekte ud, og acceptere at det heller ikke er nødvendigt.


Spørgeskema

Vi har foretaget en online undersøgelse. Vi går ud fra at gennemsnitsalderen af dem, som har svaret, ligger på omkring de 13 – 17 år. Denne undersøgelse viser bl.a. at over halvdelen af dem, som har besvaret, ikke er tilfredse med deres kroppe. Hele 62 % bliver påvirket af de sociale medier m.h.t. deres kroppe. Vi blev overraskede over at kun 37 % af personerne, som besvarede, redigerer deres billeder, inden de lægger dem ud på nettet. Næsten ¾ tror ikke på at de sociale medier viser et realistisk billede af en sund krop. ¾ mener at de ville være lykkeligere, hvis de havde en flottere krop.



Vi har fundet en foruroligende artikel, som viser hvor meget indflydelse kropsidealerne har på samfundet. University of Central Florida har lavet en undersøgelse om udseendet blandt 120 piger fra 3 til 6 års alderen. Hver tredje pige svarer at hun næsten hele tiden er bekymret over sin vægt, mens hver femte siger at hun ofte er bekymret over det. Dette kan resultere i spiseforstyrrelser senere i livet. Samtidig kan det ske, at de bevidst fravælger venner, som er overvægtige.
Selvom de sociale medier har stor skyld, er det ikke udelukkende deres skyld. Børn helt ned til børnehavealderen lytter til de voksnes snak om vægt og udseende. Hvis deres mødre synes det er pænt at være tynd og slank, tænker børnene at de også vil være det. I høj grad er det for at opnå deres mødres anerkendelse og for at få deres opmærksomhed. Det betyder meget for dem at deres forældre synes de er smukke.

Løsningsforslag: Lektor ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Karen Wistof, mener det stigende problem, kan stoppes ved hjælp af lege og samtaler. Børn skal lære at acceptere at alle ser forskellige ud, og derved forebygge potentielle spiseforstyrrelser. Ved at alle er anerkendt og accepteret, er der ingen, som ikke passer ind.

Vores undersøgelse stemmer meget godt overens med, hvad vi havde regnet med. Hele samfundet er blevet mere opmærksomme på hinanden, og vores identitet bliver påvirket af de sociale medier. De sociale medier har efterhånden fået så meget magt, at vi føler, vi skal passe ind i det billede, de fremviser. Mediernes måde at fremvise kroppe på, har en stor indflydelse på os, men heldigvis er der mange, som ikke tror at medierne viser et realistisk billede.

Fremtidige kropsidealer

Fremtidens kropsidealer: Fremtidens kropsidealer kan gå begge veje, ment på den måde at de enten bliver mere ekstreme eller mere som ”almindelige” mennesker. Der er allerede tendenser i USA, som tager udgangspunkt i at bryde totalt op med de tynde idealer. Nogle få kvinder vælger at gå totalt imod strømmen, og fede sig selv op for at gøre oprør mod nutidens kropsidealer. Hvis det fortsætter som det gør nu, tror vi at de sociale medier vil komme til at styre os mere og mere. Vi tror ikke på at kropsidealer vil blive mere ekstreme, men vi tror at flere vil blive påvirket af det. Selve kropsidealerne er faktisk begyndt at gå i den rigtige retning, da man har stort fokus på træning og motion. Derfor handler det om at sørge for at de sociale medier ikke kommer til at påvirke os i den forkerte retning.

Vi kan ikke forudsige præcist hvordan fremtiden ser ud, men vi har nogle ideer. Vi tror ikke det bliver mere ekstremt, men samtidig tror vi at der kommer mere fokus på kroppen, og hvordan vi alle ser ud. Det er måske negativt, fordi alle ikke kan leve op til det, men samtidig er det god en ting, at kropsidealernes udseende er på vej i den rigtige retning.

Konklusion

Vi mener, at de sociale medier har fået så stor magt på de unge fordi, at unge bruger meget tid online. Derudover ser mange unge op til de ting, som bliver vist på de sociale medier. Identitetsdannelsen hænger meget sammen med de sociale mediers magt, da vi gerne vil tilpasse os det senmoderne samfund og passe ind i visse arenaer. Identitetsdannelsen foregår i høj grad i ungdommen, fordi de unge er i deres udviklingsfase. Derfor er det et problem, at de unge bruger så meget tid online, da deres identitet nærmest bliver skabt på de sociale medier. Dette er en stor kilde til mindreværdsfølelse og usikkerhed hos unge, da billederne på nettet ofte er urealistiske og manipuleret. Vi mener, at det vil være en god idé at indføre en lov vedrørende billedredigering, da det også kan medføre, at unge får et andet syn på den ”perfekte” krop.